Sprøde durum flutes

Lækre sprøde durum flutes - kan varmt anbefales! Brødene skal ikke efterhæve, så når dejen først har hævet, så skal de bare en halv time i ovnen, og så er der friskbagt brød! Mmm...

Du skal bruge:
3,5 dl lunkent vand
50 g gær
1 spsk olivenolie
2 tsk salt
225 g durum hvedemel
400-425 g hvedemel  

Sådan gør du:
Rør vand og gær sammen, og tilsæt herefter durum hvedemelet og saltet. Tilsæt så olien og rør godt.  Tilsæt tilsidst hvedemel og rør igen. Lad dejen hæver i 45 min. og slå den så ned.
Form to lange flute og rids dem med en kniv.  Pensel med vand og drys med rigeligt durum hvedemel. Kom brødene direkte i ovnen og bag dem midt i ovnen i 30 min. ved 200ºC.


*H*

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar