Sidste jul lovede jeg at sy en julesok til Sander, men det nåede jeg så alligevel ikke! Og da vi kom til 1. december i år, så var julesokken stadigvæk ikke klar... pinligt! Nå - men nu blev den så endelig færdig, og jeg håber, at Sander synes den er fin.
Man kan købe forskellige skabeloner på julesokker i stofbutikker, men man kan også bare tegne en sok på bagepapir og så klippe efter det. Så kan man lave sokken ligesom man synes, og det endte jeg med at gøre. Selve sokken er mørkeblå, og så er den pyntet med et topstykke og matchende S i fint stof fra Garniture i Smallegade. S'et er strøget på, og det blev rigtig godt med en personlig detalje på sokken, synes jeg (på nettet kan man også finde masser af skabeloner til bogstaver).
Så nu må vi bare håbe, at nissen kommer forbi Sander's julesok med nogle herlige overraskelser her i december:)
*H*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar