Lasagne med laks og spinat

Mmm jeg har glædet mig hele dagen til aftensmaden, som i aften stod på lakselasagne. Det er en nem opskrift, og den smager himmelsk! Selv til dem der er knap så begejstret for fisk, så er dette en rigtig god opskrift.

Du skal bruge:
600 g frosset helbladet spinat
½ liter madlavningsfløde
friskpresset citronsaft fra en halv citron
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
friske lasagneplade (ca. 200 g)
Min. 175 g røget laks i tynde skiver
Revet ost




Sådan gør du:
Kom den frosne spinat i en gryde, og damp spinaten ved kraftig varme og under omrøring ca. 10 min. (ca. til vandet er fordampet). Tilsæt fløden og kog den ind ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 10 min. Tilsæt citronsaft, salt og peber.
Fold lasagnepladen ud og del den på tværs i 4 lige store stykker, der passer til formen. Skær laksen i tynde strimler. Del spinatstuvningen i 4 portioner og laksestrimlerne i 3 portioner. Læg lagvis i et ovnfast fad (ca. 5 x 17 x 29 cm) - en lasagneplade, en portion spinatstuvning og 1/3 laks. Slut med spinatstuvning.
Bag lasagnen  midt i ovnen i en halv time ved 175°. Tag lasagnen ud af ovnen efter ca. 10 min. og drys med gratineringsost. Bag lasagnen færdig de sidste ca. 20 min. eller til osten er gylden. Lad lakselasagnen hvile i ca. 10 min - og voilà, så den lækre lasagne klar til servering:)
(opskriften er fundet på arla.dk)

*H*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar