Jeg var så heldig, at blive inviteret med til "Disney On Ice" i Forum i anledning af min nieces 6 års fødselsdag!
Jeg var faktisk helt spændt, for jeg kan huske, da jeg var inde og se det for ca. 25 år siden (tænk man er nået til at sige for 25 år siden!!), så var det intet mindre end fantastisk!
Nu er jeg selvfølgelig også blevet mere eller mindre voksen i mellemtiden, så helt så fantastisk, synes jeg altså ikke det var denne gang. Men nu var det jo også for børnenes skyld, vi skulle se det, og de synes det var alletiders.
Det var også nogle fantastiske kostumer, flot show, glimmer og fyrværkeri – lige noget for alle de prinsesser, der var mødt op i deres finest kjoler! Men som voksen sad man nok lidt tilbage med følelsen af ren pengemaskine, men skidt pyt, mine niecer havde en skøn dag, og det var trods alt det vigtigste:)
*H*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar