Lidt til baby...

Jeg skulle egentlig finde et par nye kondisko til August, men det endte med lidt fine body'er til lillesøster. Bare lige til info så er lillesøster ikke kommet endnu, men hun kommer til oktober, og vi er meget spændte på at se, hvem der kommer ud og hilser på os:)
Nå men Illum har rigtig lækker børnetøjsafdeling! Mange af mærkerne ligger godt nok i den MEGET dyre ende som Burburry, Ralph Lauren, Chloe, Marc Jacobs osv. - men fint er det:) De har også Molo, Wheat, Hollys og mange andre mærker, som passer bedre til min pengepung!
De har lige nu en masse gode sager på udsalget med både 40-50% rabat - og det er da rabat, der er til at mærke. Så jeg kom hjem med 2 fine body'er med lange ærmer og ben fra Sofie Schnoor. De koster normalt 199,- pr. stk, men jeg fik dem begge for 239,-!


Da jeg skulle betale, så hang der den fineste Burburry trenchcoat til en lille pige ved kassen. Jeg måtte lige lure, hvad sådan en sag kostede, og den kostede intet mindre en 2600,-!!! Så meget giver jeg jo ikke engang for en jakke til mig selv!!;)

Jeg må altså også lige vise det her lækre babysengetøj, vi har fået til lillesøster. Det er fra Georg Jensen Damask, og jeg er helt vild med det grafiske mønster og farverne. Og så er det jo bare lækkert, når det så kommer i en fin stof pose, og er blødt som, jeg ved ikke hvad. Det skal lillesøster nok blive glad for:) (mener det hedder Ypsilon - se mere her)


*H*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar