Men dejligt er det, og nu er vi gang med at finde ud af hvordan vores lille familie skal fungere, nu vi pludselig er 4.
Vi er jo hjemme på barsel, og August har været hjemme nogle dage, og et par dage afsted i børnehave. Dagene herhjemme kan hurtig blive lidt kedelige, for meget af tiden handler det om, at baby skal have mad, så jeg har ikke helt hænderne fri som jeg jo ellers plejer at have. August skal i hvert fald lige vænne sig til, at der nu er en anden han skal dele sine forældre med.
Men vi har da forsøgt, at lave nogle lidt sjovere ting sammen med ham herhjemme. Vi har f.eks. lavet mega perleplader (dem fra HABA er på tilbud i Fakta til en 50'er for tiden), vi har skåret et græskarhovedet, og så har vi lavet smoothies i lange baner.
Vi har lavet jordbær/banan smoothies, som består af 1/3 pose frosne jordbær, 2 bananer og en god sjat ymer. Det hele bliver blendet, og der er nok til 2 store glas eller 3 lidt mindre. Mmm det er et stor hit herhjemme for tiden.
*H*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar