Barnevognen - hyggeligt børneteater


I søndags gik August og jeg en tur i teatret og så stykket Barnevognen. Det er en hyggelig lille fortælling om en knaldrød barnevogn, der kan alle mulige ting, og om babyen i vognen og babyens mor.
Det er en helt speciel barnevogn med vandslange, opvaskemaskine og kogeplade. Der bliver lavet kamillete, vasket sut, fortalt historier og meget mere!

August var mest begejstret for den frække tesi, der havde tænder, og jagtede både sut og service i opvaskemaskinen:) Også babyens tøjdyr der kravlede rundt i vognen fik også et smil frem på ungernes læber.

Inden stykket startede kom skuespilleren (Ragnhild Kaasgaard) ud og hilste på alle børnene, en efter en - det vakte stor begejstring! Og da stykket var slut, måtte man gerne komme op og se og røre ved barnevognen, og man kunne få taget sig et billede med moren og vognen.

Stykket er for de 1 1/2 - 4 årige, men jeg synes måske, at August var lige stor nok (han bliver 4 år til juni)! Men han forstod da hele stykket, og synes også det var interessant, men da jeg spurgte ham bagefter, så syntes han, at det var for babyer! Men det var et sødt stykke, og vi har rigtig kunne tale om det efterfølgende, fordi han netop forstod det hele.

Stykket går indtil 14. april i Riddersalen på Allégade, så man kan lige nå at se det, hvis man skynder sig:) Læs mere her...

*H*


Ingen kommentarer:

Send en kommentar