Småkager med kanel og hasselnødder

En nem og hurtig opskrift fra Mette Blomsterbergs 'Søde Sager' med vanilje, kanel og hasselnødder! 
Jeg tror egentlig ikke det er en juleopskrift, men med kanel og nødder synes jeg de er helt perfekte her til jul. De blev virkelig gode og rigtig fine med de blanke nødder - de skal helt sikkert laves igen!

     
Du skal bruge:
Korn fra en vaniljestang
100 g sukker
200 g blødt smør
250 g hvedemel
1/2 tsk stødt kanel
1 spsk honning
1 spsk vand
40-50 hasselnødder

Sådan gør du:
Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt sukker, så de skilles ad. Rør vanilje, sukker, blødt smør, mel og kanel sammen i enten en røremaskine eller med en håndmikser med piskeris. 

Kom herefter dejen i en sprøjtepose med glat tylle og sprøjt den ud på en bageplade med bagepapir i små runde kager. De skal cirka have en diameter som en 2-krone - sørg endelig for ikke at lave dem større, da de flyder en del ud og husk at lave lidt afstand mellem dem.

De blanke hasselnødder er meget simple - varm honning, vand og nødder op i en kassereolle i få minutter til honningen er smeltet. Sæte nnød på hver af småkagerne og bag dem midt i ovnen ved 185° i 15-18 minutter til de er fine gyldne.

*H*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar