Kage med blåbær og mandler

Efter min dreng tilsyneladende havde fået lov at købe et halvt kilo blåbær da han var ude og handle med farmand, så måtte vi jo få dem brugt. Valget faldt påen herlig kage med blåbær og mandler. Den blev så lækker og var ret ligetil, så den kan helt sikkert anbefales:)


Du skal bruge:
250 g blødt smør
250 g sukker
3 æg
150 g hvedemel
75 g mandelmel (det havde jeg ikke men brugte fintblendede mandler i stedet)
¾ tsk. bagepulver
200 g blåbær
3 spsk. rørsukker
25 g hakket mandler til pynt

Sådan gør du:
Rør smør og sukker sammen så det bliver hvidt. Opskriften sagde 'røres i røremaskine' men jeg brugte en elpisker (burde virkelig få anskaffet mig en røremaskine!!). Tilsæt herefter et æg ad gangen og rør grundigt mellem hvert æg. Bland så hvedemel, mandelmel og bagepulver sammen og vend det herefter forsigtigt i smør-sukker-ægge-blandningen. Kom dejen i en smurt springform, hæld blåbær over og drys med rørsukker og hakket mandler.
Bag kagen midt i ovnen ved 170° i cirka 50 minutter. Tjek de sidste 10 min. om kagen er færdig med en kødnål.

*H*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar