Der er en del forskellige gode bud på mad som børn kan lide. Hurtigt faldt jeg for en opskrift med broccoli og pasta, da den lille mand herhjemme er vældig begejstret for pasta i alle afskygninger!
Jeg har dog modificeret den lidt, så den passer til vores smagsløg herhjemme, og jeg synes jeg at jeg er endt med en nem, velsmagende pastaret, hvor jeg er især er begejstret for at man får brugt broccolistænglen - for det er da lidt spild, at man altid smider den ud?!?
Pasta med broccoli og bacon:
1 broccolihoved
100 gram hvidløgsost
1/2 liter grønsagsbouillion
1 pakke bacon
300 gram pasta (det er hvad vi spiser)
Salt og peber
Start med at plukke/skære broccolihovederne af og læg dem i en gryde. Skær dernæst broccolistænglerne i mindre stykker og kog dem møre i bouillonen. Når de er møre (ca 10-15 minutter) blendes de og blandes tilsidst med hvidløgsosten. Smag til med salt og peber (hold igen med salten, da både bouillon og hvidløgsost er temmelig salt) Kog broccolibukketerne et par minutter.
Kog pastaen efter henvisningen og steg bacon sprødt på en pande. Bland broccolisovsen med pastaen, fordel det på tallerkner eller i et fad og pynt med broccoli og bacon - velbekommen:-)
*S*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar