Vi lagde ud med en lækker gang sushi på Sticks'n'Sushi, og så hoppede vi på en taxi ind til parken. Da vi ankom, fik man udleveret et armbånd, som man skulle have på under hele koncerten. Og det armbånd kunne så lyse, og var en del af showet. Vi var lidt spændte på at se, hvad det var for noget!
Charli XCX og Marina & the Diamonds varmede op, vi nåede at se Marina & the Diamonds, og det var meget fedt.
Men så kom øjeblikket efter et par timers venten, og endelig gik Coldplay på! De åbnede med Mylo Xyloto, og publikum var helt vilde! Der var sindssyg god stemning i Parken, folk havde tydeligvis hungrede efter at se dem. Og så tændte alle lys-armbåndende! 50.000 blinkede armbånd i alverdens farver i mørket - sikke et syn! Folk var helt vilde, og der var en fantastisk stemning under hele koncerten. Under showet var der også ballon-bolde, der fløj rundt mellem publikum, selvlysende fluorescerende sommerfugle og masser af fyrværkeri, uden tvivl det vildest sceneshow, vi har oplevet til en koncert!
*Stelle*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar