The á la Menthe i Rådhusstræde 5

For noget tid siden da det stadigvæk var dejlig varmt, var vi forbi The á la Menthe i Rådhusstræde for at få en bid frokost. The á la Menthe er en lille te-salon, og indretningen er meget fin og inspireret af Marokko med farverige puder, små skamler, hyggelige lysestager og marokkansk inspireret kunst på væggene. Som navnet antyder kan man nyde en kop myntete, et glas chai eller en kaffe med kardemomme eller kanel.



Maden de serverer er først og fremmest småretter, som fås både i vegetariske udgaver og med kød. Vi fik Samosas med oksekød med blandet salat til. Det smagte lækkert, men desværre var samosaerne lavet på forhånd, og en tur i mikroovenen gjorde dem bløde med en hård kant, i stedet for lækre sprøde. Det smagte fint, men havde helt sikkert være noget lækre, hvis de var frisklavet.


Men et super hyggeligt sted og et godt alternativ til det sædvanlige cafémenukort, man efterhånden er ret vant til. Og kan helt sikkert også anbefales her i efteråret, når det rigtig rusker udenfor til noget varmt at drikke og lidt til den søde tand.

*H*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar