Biscotti med mandler og citron

Her er lidt til den søde tand - biscotti er godt til kaffen eller bare som en lækker småkage. Der bliver ca. 50 stk, så der er lidt til at gå og hapse ind i mellem:)





Du skal bruge:
270 g hvedemel
225 g sukker
1/2 tsk bagepulver
2 hele æg
1 æggeblomme
175 g hele mandler med hinde
Revet skal og saft af en hel citron

Sådan gør du:
Bland mel, sukker og bagepulver i en skål. Put resten af ingredienserne i, og ælt det godt sammen med hænderne. Hvis dejen bliver for klistret, så kan man putte lidt mere mel i.
Rul 2 lange pølser af dejen på et meldrysset bord, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk pølserne flade, og bag dem så i ovnen ved 175° i 20 min.
Tag de bagte flade pølser ud af ovnen og lad dem afkøle lidt. Skær dem derefter i ca. 1 cm tykke skiver. Læg skiverne tilbage på bagepladen, og bag dem yderligere i 10 min. Tag de gyldne biscotti ud af ovnen, og lad dem afkøle på en bagerist.

Mmm... enjoy:)

*H*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar