Børnebiffen i Cinemateket til en flad ti'er!
Sidste søndag var vi en tur i børnebio i Cinemateket i Gothersgade, og det var et stort hit. Det var August's første biograftur, og han var ellevild!
En forestilling varer ca. 40-45 min. alt efter alder, og så er deres forestilling sat sammen af flere forskellige små film. Der var 5 små film i den forestilling, vi så. 3 tegenfilm og 2 rigtige film eller hvad jeg skal kalde det. Forestillingerne skifter også mellem alderstrin, den vi så var fra 2 år. Man kan i deres program læse mere om de forskellige små film i forestillingerne, og hvor gammel man skal være for at se dem. Find forårsprogrammet her.
Biografen var proppet med børn og deres forældre, og det var virkelig hyggeligt. I kælderen derinde er der borde og stole, så der er også plads til at spise en madpakke, hvis man skulle have sådan en med.
Prisen skal også lige nævnes, for det er jo helt utrolig billigt - kun 10 kr. pr. person. Da jeg reserverede billetterne blev det 30 kr., og det troede jeg var pr. person. Så jeg blev glædeligt overrasket, da vi skulle betale, og det så blev 30 kr. i alt... SKØNT endelig at kunne lave noget, der ikke koster alverden (så kan man jo også gøre det lidt oftere:)). Og skulle man have en fridag på en hverdag, så er det ganske gratis på hverdage! Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi er i børnebiffen... God fornøjelse:)
*H*
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar