I søndags var vi et smut på Post & Tele Museet i Købmagergade. Vi har længe snakket om at gøre det, da vi har hørt meget om legelandet i indre by. Museet er gratis og har åbent alle dage fra 10-16. Vi nåede kun legelandet "Ind i frimærket" som er et udstillings- og legerum for de 3-10-årige. Man må være der 1 time fra ankomst, og der skal være en voksen med inde. Der var ruchebaner, et bassin med bolde, træer og bakker i den ene ende, og i den anden ende var der en lille by, hvor man kan klæde sig ud som postmand, og tømme rigtig postkasser, sortere posten, stemple osv.
Nedenunder er der også en udstilling, hvor jeg tror man kan lave sine egne frimærker. Det overhørte jeg i hvert fald nogen tale om. Vi nåede ikke derned, men så er der jo anlæg for endnu en tur derind.
I betragtning af at det var gratis, så syntes jeg det var ok. Det var ikke sådan jeg tænkte "FEDT det skal vi igen snart", men det var helt fint. Og når nu det er gratis, så synes jeg helt bestemt, det er et besøg værd.
Du kan læse mere om museet her!
*H*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar