Furesøbadet

I søndags da det bare var varmt, varmt, varmt, endte vi med køre en tur til Farum for at bade i Furesøen. Og det var SKØNT med en dukkert i den stegende hede! Jeg har ikke før været i Furesøbadet, men det var super til badning med børn. 
Der var godt nok helt proppet med mennesker, men mon ikke der er det de fleste steder, når det endelig er varmt nok til at bade i lille Danmark! Man kunne både sidde på græs og i sand helt tæt ved vandet, og det var perfekt med noget græs, når man har en halvstor baby med, som vil kravle rundt over det hele. 
Der var lavt vand et godt stykke ud i søen, så det var dejlig børnevenligt. Vandet ser godt nok lidt plumret ud på billederne, men det var faktisk ret klart og lækkert! Der var også en del fisk, som gemte sig under badebroerne, så hvis vi skal derud en anden gang, så må vi have et fiskenet med:) Der er livreddere, omklædning, bruserum (dog skal man betale for varmt vand) og en kiosk hvor man både kan få gammeldags isvafler, pomfritter, burgere, pølser og andre herligheder. 






Besøg deres hjemmeside her!

*H*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar