Hjemmelavet "marmelade" med hyldebær og æble




Sidste gang vi var i sommerhus, var det sæson for både vores æbler og hyldebær. Derfor gik jeg igang med at finde en opskrift på et eller andet som indeholdt disse. Jeg faldt over en opskrift på en marmelade med både hyldebær og æble, som jeg synes lød god. Resultatet blev rigtig godt, men da det jo var første gang jeg kastede mig ud en marmelade, havde jeg ikke lige tænkt over, at æblestykkerne skulle have været lidt mindre. Jeg vil derfor mere betegne resultatet som en æble-hyldeblomst kompot! Men den smagte super godt, og den blev brugt til et par desserter, bl.a. en trifli med flødeskum og makroner...mums!

Marmelade med æble og hyldebær:
  • 250 gram modne hyldebær
  • 250 gram æbler
  • 1 dl æblejuice
  • 1/2 stang vanilie
  • 180 gram sukker
Skyld og rib hyldebærrene. Skræl æblerne og skær dem i små stykker. Kog bær og æbler op med juice, vanilje og og lad det småkoge under låg i 20-25 minutter. Tilsæt sukkeret, kog op og hæld marmeladen på skoldede glas.

*S*


Ingen kommentarer:

Send en kommentar